Minoritetsetniske kvinder i Danmark har ofte nogle andre problemstillinger i forhold til krop, køn, seksualitet og ligestilling end etnisk danske kvinder. De vokser op med nogle store krav og forventninger, som kan svære at bryde ud af. De skal ofte bryde både sociale og kulturelle normer for at kunne leve det liv, de drømmer om. Der kan være mange kampe med familien for at komme ud af stereotype roller som mor, søster og kone, inden de overhovedet kan få lov til at mærke efter hvem de egentlig er.
Jeg er selv født i Danmark af pakistanske forældre. Som barn ville jeg være en dreng og insisterede på at blive kaldt ved et drengenavn. På grund af min traditionelle opdragelse, hvor piger og kvinder skulle tage sig af hjemmet og være stille, gjorde jeg oprør. Jeg ville ud i verden, rejse, møde andre kulturer og udforske min seksualitet. Først her fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne være kvinde og leve mine drømme ud.
I Danmark er der mange kvinder, der har haft det, og har det ligesom jeg havde det som ung og voksen. De kæmper dagligt deres kampe både med familien, men også med samfundet, som allerede har puttet dem i kasser, som kan være svære at komme ud af.
Jeg har portrætteret disse kvinder igennem billeder og interviews, hvor de fortæller om de kampe, de har skullet tage for at nå de mål, som de drømte om. Det er kvinder, som er stærke og kreative. De fortæller om deres forhold til deres køn, seksualitet og krop, og hvordan de formår at være dem selv tro uden at miste kontakt til dem selv, som kvinde og bevare kontakten med deres familie og lokalmiljø.
Jeg håber, at andre både kvinder og mænd vil kunne spejle sig i de stærke portrætter. Især den yngre generation har brug for nogle rollemodeller som tør stå frem og fortælle om hvem de er. Mange forbinder kvindekampen og feminismen med rødstrømperne i 1970erne. Feminismen og kvindekampen handler om meget mere: at ville bekæmpe ulighed uanset hvilken farve eller baggrund man har.
Shazia Khan
